Slikker from Ikaros by Natlyst
Tracklist
10. | Slikker | 4:29 |
Lyrics
Du bevægede dig som solskin på hud
Så jeg ragede himlen til mig
Du rørte mig som solskin
Du brændte mig med dine flammetunger
Jeg landede i havet, jeg håbede det ville lindre
Men vandet er salt, det svier, det gør ondt
Du ser lille ud på himlen, men jeg er uendeligt mindre
Slikker du mon stadig dine sår?
For de slikker sig om munden, når jeg går forbi
Slikker du mon stadig dine sår?
For jeg slikker stadig mine
Du bærer din krop med stolthed
Alt andet bærer du med skam
De bærer min krop med lethed
Min sarte hud kræver blide hænder
Så jeg beder havet om at være nænsomt
Jeg døser hen blandt enestående mænd
De fortæller mig, hvor smuk jeg er, og aldrig har det føltes så ensomt
Slikker du mon stadig dine sår?
For de slikker sig om munden, når jeg går forbi
Slipper du mon snart dit greb om mig?
For jeg slipper ikke før du gør
Skylder jeg at græde mere for dig?
For jeg skyller stadig uvelkomne hænder af min krop
Slikker du mon stadig dine sår?
For jeg slikker stadig mine