Havtorn from SpringBalsamin by Gunni Torp

Hey, du gamle
Jeg flænser dig,
tag dine støvler af
her er ingen, som ænser mig
og jeg har ventet på denne dag

Velsignet være de beskidte bånd
der er imellem os
Ræk mig din forrevne hånd
og lad mig købe lidt mere på klods

Det, du sagde, jeg aldrig må sige
blev en hvisken indeni
Som et lydløst skrig
stille og hemmelig

Hey, du gamle!
jeg flækker dig,
er det dig, der vækker mig
igen og igen?
er du fjende, elsker eller ven?

eller ingen af delene?
Er du nogens søn?
Natten er helende
Og dette er en bøn:

Det lydløse skrig
Den hvisken fra engang
skal møde sin melodi
og blive til en sang

Hvis bare jeg kunne huske
Men det er som at flytte et bjerg
jeg leder under tornede buske
og tigger endnu en skærv

Beviset er en byrde
hunden er for træt til at gø
så nu er ulven blevet hyrde
Og jeg vil egentlig allerhelst dø

Hvor er de andre
når du er hos mig
hvorfor skal jeg vandre
ad en mudret vej
ned til sivene og dammen?
hvorfor er jeg alene med skammen?

Spørger de til mig
om hvor jeg er
og om jeg har det godt?
Ser de på dig og ser de
at dit tøj er vådt?

For du var med ved dammen
med de høje siv
Ja, vi var der sammen
i dit hemmelige liv

Jeg stikker mig på havtorn
og vender et blad
jeg flyttede et lille sandkorn
og tænk, hele bjerget skred

Nu er vi er et kor
vi synger en sang
den har vokset sig stor
den stille hvisken fra engang

Hey, du gamle
Jeg flænser dig,
tag dine støvler af, sæt dig ned
her er ingen, som ænser mig
og jeg har ventet på denne dag

• Alternative
• balkan
• feminism
• folk
• melancholic
• scandinavian
• tango
• Copenhagen